Indholdsredaktør

Vil du være med til at sikre, at indholdet på sundhed.dk er i topform, så danskerne får mest muligt ud af det? Du kommer til at arbejde med danskernes foretrukne sundhedsportal og hele vores univers af sundheds-it-løsninger og spændende indhold, der tilsammen har mange millioner brugere hver måned. 

Som indholdsredaktør er du ansvarlig for, at al kommunikation, der findes på sundhed.dk, altid er opdateret og kvalitetssikret. Du har overblikket over indholdet, og du er løbende i kontakt med vores mange eksterne redaktører. Du har ideer til at udvikle indholdet, du er skarp på digital kommunikation, og du er god til at skabe netværk – og pleje det. Vi tilbyder en spændende stilling i en organisation, hvor du er med til at gøre en forskel for hele sundhedsvæsnet. 

Dine opgaver hos os
Indholdsredaktøren er placeret i enheden Brugerorientering og Kommunikation, der dækker over et bredt felt af opgaver, der alle sammen har brugerne i centrum. Vi laver brugerundersøgelser, UX-design, redaktionelt arbejde, brugersupport og ekstern kommunikation. Enheden har 15 fastansatte medarbejdere og et antal studenter. 

I din hverdag i sundhed.dk kommer du til at:

  • være overordnet ansvarlig for vores indhold 
  • vedligeholde og kvalitetssikre indholdet 
  • sikre SEO og tilgængelighed
  • arbejde med at videreudvikle projekter, der kan give indholdet bedre liv
  • være ansvarlig for vores samarbejde med borger.dk
  • udvikle nyt indhold (fx indhold, der henvender sig til engelsksprogede borgere)  
  • samarbejde med vores parter og opbygge et stærkt netværk med eksterne redaktører
  • samarbejde med de indholdsansvarlige på Læge- og Patienthåndbogen
  • definere rammer for snitflader til andre kanaler (kanalstrategi) som fx borger.dk
  • videreudvikle vores eksisterende indholdskoncept og lave skrivevejledninger til de eksterne redaktører samt undervise dem i, hvordan de bedst formidler digitalt

Du bliver en del af et miljø, hvor der arbejdes på tværs af fagområder. Du får et nært samarbejde med dine kollegaer i enheden og kommer derudover til at være i tæt dialog med resten af organisationen.
 
Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du:  

  • har minimum 3-5 års erfaring med kommunikation (gerne digital)
  • har evnen til at samarbejde på tværs i organisationen samt danne netværk udenfor
  • kan lide at arbejde systematisk og ned i detaljen
  • er sprogligt stærk og elsker at forbedre tekster
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, web, journalistik eller lignende. 

Vi tilbyder 

  • et uformelt miljø med højt til loftet og kompetente kolleger
  • en dynamisk arbejdsplads med mange spændende udfordringer og it-løsninger, som gør en forskel for borgere og sundhedsfaglige i deres hverdag og deres arbejde
  • fleksibel arbejdstid med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen
  • en spændende og alsidig arbejdsdag.

Generelle oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Du vil være ansat i enheden Brugerorientering og Kommunikation, og du refererer til enhedschefen herfor.

Kontakt os gerne
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Peter Palitzsch Christensen, skriv gerne en mail med spørgsmål eller for at aftale en tid i telefonen. Skriv til: ppc@sundhed.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 4. juni 2024 kl. 9.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24. Startdato vil som udgangspunkt være den 1. august.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Peter Palitzsch Christensen Enhedschef for Kommunikation og Brugere
Arbejdssted: Sundhed.dk
Ansættelse: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse ved overenskomst: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst
Sundhed.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø